Di-Te / Difter+Tetanus – revaccination fra 16 år
Difteri var tidligere en almindelig infektion i Danmark, og så sent som i 1943 var der en epidemi i København. Efter indførelse af vaccination i 1950 faldt hyppigheden drastisk, og der har ikke været tilfælde af klassisk halsdifteri, forårsaget af Corynebacterium diphtheriae, i Danmark siden 1998. I 2017 var der dog et enkeltstående tilfælde med halsinfektion forårsaget af den sjældne variant Corynebacterium diphtheriae.
På grund af udbrud af difteri i flere tidligere øst-blok lande i starten af 1990’erne, udvidede man i 1996 vaccinen til revaccination mod stivkrampe til også at beskytte mod difteri (diTe vaccine).
Difteri forekommer stadig i mange lande, og alle bør være beskyttet mod sygdommen via vaccination. Efter 4 doser i barndommen, bør man revaccineres mindst hver 10. år.
Clostridium tetani / Stivkrampe – Bakterien vokser kun under iltfattige forhold, men er desuden i stand til at overleve udtørring i meget lang tid, fordi den kan omdanne sig en sporeform. Bakterien danner et giftstof (toksin), som hæfter sig til nervetråde i såret og transporteres via nervebanerne til hjerne og rygmarv. Her blokerer det hæmmende signalstoffer i nervekontakter (synapser) og forårsager derigennem stivhed i kroppens muskler
Stivkrampe var tidligere en ret almindelig sygdom i Danmark, både blandt spædbørn og voksne, men hyppigheden faldt drastisk efter indførelse af vaccination mod sygdommen i 1950, og sygdommen er nu sjælden med 0-2 tilfælde årligt. Særligt ældre over 65-70 år, som måske aldrig er blevet vaccineret, er i risiko, hvis de får et forurenet sår. Infektionen smitter ikke mellem mennesker.
- Hvis personen ikke er fuldt grundvaccineret, eller hvis læsionen er meget dyb og forurenet, skal der også gives injektion med specifikke antistoffer mod tetanus (tetanus-antitoxin).
Vaccinationsforløb: Efter 1 doser , er vaccinen beskyttende 10 år .